Om Manner Metal

Om Manner Metal Om Manner Metal

Manner Metal A/S er en af landets førende metalgrossister inden for halvfabrikata af kobber og kobberlegeringer (messing, bronze og nysølv) til industri, underleverandører og håndværk. 70 % af vore produkter stammer fra Wieland, og som tillæg hertil har vi et stort logistisk netværk over hele Europa, hvorfra det er muligt skaffe metal af høj kvalitet, der er tilpasset vores kunders behov. Det betyder, at vores produktportefølje bl.a. også indeholder aluminium, titan, rustfrit stål og automatstål.

Manner Metal A/S er grossist af K65 rør og fittings i Skandinavien. De anvendes til transport af CO2 i moderne energibesparende køleanlæg til supermarkeder. Vi leverer også rør til medicinske gasser på hospitalerne. Rørene leveres med propper i enderne og fittings i kliniske lufttætte pakninger. Til VVS branchen leverer vi kobberrør til varme, vand og sanitet.

Til spåntagende bearbejdning har Manner Metal A/S et bredt materialeprogram i forskellige dimensioner og legeringer. Vores messingstænger af mærkerne W5000 og W5006 opfylder parametre, der er skærpede i forhold til, hvad retningslinjerne i EN 12164 foreskriver. Dette betyder blandt andet, at de er meget rette, hvilket kan øge effektiviteten under spontagende bearbejdning betydeligt på grund af muligheden for højere omdrejninger.

Vores program byder også på kobber til el-tavler og andre elektrisk ledende installationer. Kobberet kan bearbejdes ved hjælp af elektrolytisk overfladebehandling, modstandssvejsning eller sænkgnistning.

Med det brede og dybe standardleveringsprogram kan Manner Metal A/S dække de fleste kunders behov med meget kort varsel. Leveringstiden for de produkter, der er anført i lagerprogrammet, afhænger af produkt og leveringsadresse. De fleste af produkterne vil kunne leveres dagen efter bestilling. Produkter, der ikke er lagervarer, leveres normalt inden for 1 arbejdsuge. Kundespecifikke logistikaftaler, også omfattende "ikke standard" produkter og/eller ydelser, kan indgås efter nærmere aftale.

Har du specielle ønsker til din levering - eksempelvis levering i fix-længer eller anden tilpasning af metallet - så kontakt vores sælgere og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.

  • Historie

    Manner Metal A/S er grundlagt i 1971 af Gorm Juhl Madsen og har siden 1991 været beliggende på Avedøre Holme. I 2005 blev virksomheden en del af Wieland-Werke AG, som indtil da havde været en tæt samarbejdspartner. Siden da har selskabet delt lokaler med Wieland Scandinavia A/S på Hammerholmen 18 tæt på motorvejsnettet og Øresundsbroen. Se kort

    Manner Metal A/S er en af landets førende metalgrossister indenfor kobber og kobberlegeringer til industri, underleverandører og håndværk.